Onsdag den 31. august 2016 måtte vi desværre erkende at det ikke gik med Mille i vores flok.

Mille og Steen arbejdede rigtig godt sammen og hun er en super dejlig hund, når der er ro omkring hende.

Onsdag tænkte jeg, at vi igen skulle prøve, at Pil og Mille kunne se hinanden i haven, men med god afstand. Jeg stod længere nede i haven med Mille og Steen kom ud med Pil – Pil så Mille og ville ikke ud, men kom dog ud i haven. Desværre lykkedes det Mille at komme løs og hun løb op til Pil og overfaldt hende. Jeg var heldigvis hurtig, så der skete ikke noget.

Derudover var alle hundene påvirket af at Mille ville bestemme og provokerede dem.

Vi aftalte med Milles tidligere ejere at hun kom hjem til dem igen og derfra er planen så at hun skal videre til et andet hjem, hvor der er mere ro for hende.

En hård beslutning, men nødvendig. Den blev truffet af stor kærlig til dem alle.

I dag fredag kørte vi Mille til Vejle, hvor hun glad mødte sine tidligere ejere. Vi viste lidt af de tricks som hun har lært i den tid hun boede hos os. Vi fik sagt farvel til Mille samt aftalt at vi hører hvad der videre sker med den dejlige pige. <3 <3 <3

Vi savner hende, men kan allerede mærke den ro og tryghed de andre har igen. Det var første gang siden vi hentede Mille, at vi oplevede Pil super glad og kåd. Det gjorde godt, men også lidt ondt at set. Hun har lidt.

Vi ønsker det bedste for kærlige, skønne, arbejdsvillige og lærenemme Mille.