Blog Image

Pyrmovs Border

Om bloggen

Bloggen vil blive brugt på at fortælle om vores oplevelser med hundene - når vi har været til stævner/konkurrencer eller blot træning.

Flash – præsentation

Flash, 19-05-2017 Posted on Mon, July 17, 2017 14:13:44

Flash – hvis fulde stambogsnavn er Lowlands Blacksmiths Flash – er født i Holland. Begge forældre hyrder.

Planen er at Flash skal træne flyball med Steen, lydighed og agility med mig.

Hun har stor energi og forsøger allerede at hoppe op på sofaen. Hun har et rigtig fint hundesprog.
Pil og Flash

Flash – whose full pedigree name is Lowlands Blacksmith’s Flash – was born in Holland. Both parents shepherds.

The plan is that Flash should train flyball with Steen, obedience and agility with me.

She has a lot of energy and already tries to jump on the couch. She has a very nice dog language. Thank you to Kennel Lowlands Blacksmith for buying her.



Farvel til Blue

Blue, 17-12-2003 Posted on Wed, July 12, 2017 11:19:42

Vi har i dag sagt farvel til Blue. Hans krop kunne ikke mere. Han havde et smil på læben til det sidste.

Det er altid en svær beslutning men vi er ikke i tvivl om at det skulle være nu. Han sov også hurtigt ind.

De andre har sagt farvel til ham på hver sin måde.

Han kan nu løbe frit, finde de tunneller han vil løbe igennem, lege med det legetøj som han finder.

Du kan læse vores sidste hilsen til ham her



Agilitystævner maj/juni

Agility - stævner Posted on Mon, June 19, 2017 12:57:32

Maj og juni har budt på 2 aftenstævner hos Slagelse Hundesport samt et 2-dagsstævne hos DcH-Nykøbing/Rørvig.

Aftenstævnerne 22. maj og 12. juni
Felix og Pil var begge tilmeldt. Pil løb 1 agilityløb ved hvert af stævnerne, desværre uden at få en pind i bogen – en 9. plads med fejl ud af 24 deltagere. Felix løb både et agility- og et springløb ved begge aftenstævnerne. Han har løbet godt, men det blev ved en 12. plads i et agilityløb ud af 24 deltagere.

DcH Nykøbing/Rørvig, 17. og 18. juni
Felix var tilmeldt både i klasse 1 og de åbne klasser begge dage. Han løb rigtig godt – er så lydhør og nem at styre på afstand.
Med Steens hjælp under banegennemgang fik jeg hjulpet Felix lidt bedre og selvom der var flere disk, så var det nogle rigtige gode løb. I agility kl. 1 om lørdagen, kom vi igennem banen med en enkelt fejl og blev nr. 2 ud af 10 deltagere.

Søndag løb han stadig godt og det blev til en 10. plads ud af 18 deltagere i åben agility. Begge dommere roste ham og sagde han løber godt samt har nogle rigtig flotte felter. smileysmiley

Pil var tilmeldt kl. 2 senior både agility og spring begge dage. Hun var meget trykket om lørdagen og i det første løb fandt hun teltet og sit bur efter ca. ½ bane. Det gik lidt bedre i det andet løb, men ……

Søndag var Pil så mere tryg og det blev da også til et gennemført løb i et for hende fornuftigt tempo, men en fejl i slalom koster tid. Hun blev nr. 2.

Felix med sin første pokal. smileysmileysmiley



Nær ved og næsten

Agility - stævner Posted on Tue, May 09, 2017 17:44:17

Lørdag den 6. maj og søndag den 7. maj 2017 stod den på agilitystævner henholdsvis i Sorø og i Hillerød.

Lørdag i Sorø, var det kun Pil som var tilmeldt og kun i agility, altså 2 løb. Pladsen i Sorø kender Pil fra sin ung-hunde-tid. Det første løb var fejlfrit, så en pind i bogen og en 7 plads ud af ca. 40 hunde. smiley
I det andet løb, fik jeg dummet mig et par gange og det bliver man straffet for – så det blev et løb med 2 fejl, men en 16. plads.

Søndag kørte vi så til Hillerød og havde både Pil og Felix med.
Igen løb Pil de 2 agilityløb, hvorimod Felix skulle løbe både 2 agility-løb og 2 spring-løb.

Pil blev – takket være mig – disket i det første løb og fik en fejl – igen min skyld – i det andet løb. Dog blev løbet med den ene fejl til en 7. plads ud af ca. 45 hunde.

Felix var meget stabil – 4 disk ud af 4 mulige. MEEEN der var ikke pga vægringer, men fejlbane, så det var en ting som gjorde forskellen. Havde nogle rigtig gode forløb med ham.

Han snuppede den første overligger i det første løb, men det var så det. Det er jo også en stor sejr. smiley

Mathilde Granberg tog nogle dejlige billeder af hundene:




Der er så også lige et billede af Pil med de 3 præmier som hun vandt:



Ingen pinde!

Agility - stævner Posted on Fri, March 31, 2017 14:42:21

Vi har været en tur (forlænget weekend) på Bornholm.
Selvfølgelig boede vi i ”vores” sommerhus på Dueodde.

Hundene kender huset og omgivelserne så de hygger sig.
Lørdag og søndag deltog jeg i agility-stævne med Felix (4 klasseløb hver dag),
Pil (3 seniorløb hver dag) og Sweet (1 seniorløb hver dag). Selvom der ikke
blev skrevet nogen ”pinde” i Felix’s bog, kunne vi glæde os over nogle rigtige
gode løb – også dem som endte med diskvalifikation. Der var til gengæld heller
ikke nogen pinde i Felix’s mund! Det blev til 2 fine anden pladser – begge løb
med en enkelt fejl. Desuden fik han 2 præmier for at gennemføre klassen
henholdsvis en 4. og en 6. plads – der var 12 hunde i klassen. Altså
gennemførte han i alt 4 løb.

De gennemførte løb, kan ses her:

3 af de 4 løb, hvor vi blev disket, kan ses her:

Pil var rigtig glad og løb! Jeg havde lidt svært ved at
følge med Pil og kunne IKKE nå at lave de blind-skift jeg plejer med hende. smiley
Pil fik 2 første pladser, 2 anden pladser og 2 disk.
Dejlige billeder af Pil – fotograf Leif Kjærgaard.

Sweet nød at være med til at løbe – det første løb endte med
en disk – sikkert min fejl. Det andet løb var fejlfrit, dog med lidt tidsfejl
men alligevel godt nok til at vinde klassen. smiley

Det blev en ganske fin præmiehøst samlet set.

Lørdag aften spiste vi i Pandekagehuset i Gudhjem. Vi var de
eneste gæster og værten (Gustav) hyggede om os. Det ene glas rødvin jeg havde
bestilt blev til 1½ – 2 glas (dog kun 1 på regningen). Da Gustav hørte, at jeg
ikke kunne spise dessert mente han, at vi skulle have en Irish Coffee – uden
beregning. Den smagte godt, men jeg blev noget ramt at de der procenter. He he
– jeg underholdte Steen hele vejen hjem til Dueodde. smiley

Ud over stævnet var vi en tur på Hammershus – desværre i en
meget tæt tåge. Det virkede helt spøgelsesagtigt.

Den sidste dag var vi en tur ved stranden, hvilket fik Blue
til at blive 10 år yngre (sådan virkede det i al fald). Pil var også meget glad
– hun elsker vand og fik også lov til at hente en ”pind”.

Det eneste lyspunkt vi kunne se da vi havde pakket bilen for
at køre hjem, var at vi har bestilt sommerhuset senere på året.



Felix til lydighedsprøve

Lydighed - prøver Posted on Mon, March 06, 2017 19:45:27

Søndag den 5. marts 2017 var dagen, hvor Felix skulle prøve at deltage i en officiel lydighedsprøve.

Vi vidste at han ikke var klar til at bestå en lydighedsprøve, men da han ikke har deltaget på så meget holdtræning, primært trænet herhjemme valgte vi at tilmelde ham.

Felix tog det hele i stiv pote. Der var 2 ringe og det var lidt for spændende, for Felix havde jo ikke hilst på alle, måske var der en dejlig tæve på den anden bane, måske kunne de holde en fest/leg. Det betød, at han ved lineføringen var total ukoncentreret.

Ved øvelse 2 som var stå-øvelsen tænkte Felix, at han da lige ville hilse på dem bag hegnet, så wupti var han over hegnet. Han kom tilbage da jeg kaldte og lagde sig fint, da han fik en dæk-kommando.

I springøvelse kom Felix i tanke om at han da heller ikke havde hilst på dommeren.

Det var så de 3 første øvelser – hvor han fik 0. Dommeren syntes at jeg havde kæmpet og spurgte om jeg ville stoppe efter de 3 øvelser. NEJ da, selvfølgelig skulle vi fortsætte, da det jo var ideen med at deltage.

Stillingsskift gik perfekt – 30 point ud af 30. smiley
Indkald – 18 point ud af 20 – førerfejl.
Apport – 20 point ud af 20.
Sit – 17 point ud af 20 – Felix sad pænt de 15 sek., men da jeg skulle gå tilbage mod ham, rejste han sig og tog et par skridt frem. Vi sluttede dog fint med plads.


Dæk-øvelsen – Felix lagde sig og jeg gik de 15 meter ud, vendte front med Felix, som efter 3-4 sekunder rejste sig.

Der var selvfølgelig heller ikke så mange point under Helhedsindtryk, og dommerkommentaren var: “Noget overivrig hund, der har travlt med meget andet end lydighed i dag. Hård kamp for føreren. Pas på med at kommandoerne ikke bliver for hårde. Men klø på, så kommer det nok”.

Så er vi i gang. smiley



Agilitystævner i februar

Agility - stævner Posted on Sun, February 26, 2017 16:12:43

Agilitystævner – henholdsvis VAS og DcH Fakse

Vallensbæk Agility – BCK havde inviteret til agilitystævne
indendørs – Felix var tilmeldt i klasse 1.

Felix fornemmede tidligt at vi skulle af sted, han holdt øje
med os og vi kunne ikke komme ud uden at han fulgte med.

Klassen startede med de 2 springløb. I det første løb var der
lidt ”uro” i starten, så det blev en vægring ved spring 2, resten af banen gik
rigtig godt. Det svære på banen kørte bare. Desværre fik jeg ikke kaldt på
Felix lige efter slalommen, så han tog et forkert spring.

I det andet springløb var der lidt mere ”uro og
forstyrrelser” på forbindelsen mellem Felix og jeg, så ca. halvdelen af
banen var bestemt ikke kønt, men den sidste halvdel gik rigtig godt og jeg
fik drejet Felix med en ”venstre”-kommando selvom han var 8 – 10 meter foran.

Efter frokostpausen skulle der så løbes agility.

Felix var meget ivrig for at komme på banen, men blev
siddende til start. Rigtig fine felter og løb først fra dem, da han fik lov. Da
jeg ikke helt huskede de ”4-punkter” bl.a. jævne, rolige bevægelser rev
Felix 2 overliggere ned og løb forbi vippen. Han tog dog vippen, men havde jo
fået en vægring. Vi kom i mål med 3 fejl (15 fejlpoint) i tiden 39,67 sek. –
banetiden var 52 sek. – og blev nr. 17 ud af 35 hunde.

I det andet agilityløb lignede starten den forrige bane – det gik
rigtig fint. Jeg fik desværre presset Felix i slalommen ved at komme for
langt frem, så Felix smuttede ud af slalommen og for ind i tunnelen – ellers et
rigtig godt løb. Trætheden havde dog meldt sig, så han snuppede den sidste
overligger, men slap den hurtigt igen.

Der var flere som bemærkede, at Felix løb rigtig fint og han
så glad og sød ud når han løb.

Kan kun være enig – han er en glad og meget sød hund som
også er rigtig dygtig.

Lørdagen efter kørte vi til Faxe. Felix skulle løbe ag kl. 1
og sp kl. 1. Pil skulle løbe senior for første gang – agility og spring kl. 2.

Felix gennemførte begge sine løb og blev henholdsvis nr. 7
og 10 ud af 12.

Pil var glad og løb fint. Det blev en 3. plads og en disk.
Disken må jeg tage ansvaret for!



Weekenden 3-4 december 2016

Agility - stævner Posted on Mon, December 05, 2016 13:11:31

Vi havde tilmeldt Pil og Felix til agilitystævne søndag den 4. december 2016 i Viborg, derfor besluttede vi at tage Blue og Sweet med til julemarked i Andelslandsbyen Nyvang lørdag den 3. december 2016.

Vi havde alle 4 en super hyggelig tur i Nyvang i det kolde, men flotte vejr. Der var rigtig mange mennesker så der var mange der lige ville give “de søde hunde” et klap. Det blev også til lidt ekstra godbidder. smiley Vi fik købt lidt godt med hjem. Blue, der jo snart fylder 13 år, har en god fysisk – det var bestemt ikke ham vi ventede på, han trak, så vi måtte små-lunte.

Steen med Sweet og Blue foran en gammel ambulance.

Søndag morgen – kl. 04.15 – kørte vi så mod Viborg med Pil og Felix. Pil var tilmeldt de 2 agilityløb som der var mulighed for. Pil gennemførte begge løb, men desværre var ingen af dem fejlfrie, men Pil løb med glæde, selvom hun var trykket over at være i en for hende ny hal. Det rakte til henholdsvis en 10. plads og en 21. plads – der deltog 43 hunde i klassen.

Pil’s løb

Felix var tilmeldt de 2 agilityløb samt det ene spring som der var mulighed for. I det første agilityløb fik Kisser presset Felix i slalom, så han lavede fejl og da han skulle tage den om tog han en del af den i modsat retning, så det blev en disk – i det løb snuppede han så lige 2. sidste overligger, men lagde den hurtigt igen. De 2 næste løb gennemførte han og Kisser må tage sin del af ansvaret for fejlene. Ud af 43 hunde blev det til henholdsvis en 23. plads og en flot 8. plads.

Felix’s løb



« PreviousNext »